Om mig
Min egen rejse begyndte i 2006, da jeg efter en længere sygemelding skulle finde en ny vej i mit liv.
Efter 14 år i rejsebranchen trådte jeg ud af min komfortzone og startede på den 4-årige læreruddannelse.
Det var en periode med store omvæltninger for både mig selv og min familie. Men i dag er jeg SÅ glad og taknemmelig for denne krise, da jeg ser den som en kæmpe gave, fordi…..
Der var en dør, der skulle lukkes, inden jeg kunne åbne en ny dør på min vej!!
Det var en lærerig periode, hvor jeg for alvor begyndte at reflektere over livet på en helt ny måde.
Der kom tanker, som f.eks.:
- Hvad er vigtigt for mig i mit liv?
- Hvordan ønsker jeg at leve mit liv?
- Hvad er det for en mor og kone, jeg gerne vil være?
Det var en helt ny måde for mig at tænke på, for jeg levede meget ud fra, hvad jeg troede, andre forventede af mig. Jeg ville gerne gøre alle tilfredse, have kontrol over alting og gøre det hele perfekt. Derudover havde jeg svært ved at sige NEJ, og sætte grænser for både mig selv og dem omkring mig.
Jeg havde travlt med at tilpasse mig mine omgivelser – så jeg glemte alt om det, der var vigtigt for mig, fordi jeg fik anerkendelse, for det jeg gjorde.
Da jeg var færdiguddannet lærer i 2011, faldt jeg dog hurtigt i en velkendt fælde.
Jeg blev ”fanget” i hamsterhjulet, fordi jeg så gerne ville passe ind og være ligesom de andre.
Jeg havde ofte følelsen af ikke at slå til, være overbebyrdet og træt – så det var svært for mig at være den bedste udgave af mig selv, for jeg var ikke sådan rigtig glad indeni!!
Min sygemelding i 2006 tvang mig til at stoppe op. Det blev starten på en periode, hvor jeg fik skabt mere ro i min hverdag, og pludselig begyndte jeg at mærke og fornemme sindsstemninger og energier langt tydeligere.
Det var også her, det gik op for mig, at jeg er særligt sensitiv – eller sansestærk. Det betyder, at jeg registrerer indtryk og stemninger hurtigere end andre, og derfor bliver jeg også lettere overstimuleret og træt.
Dengang vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle stille op med den side af mig selv. Men stille og roligt voksede min nysgerrighed på den holistiske tankegang og på troen på, at der er mere mellem himmel og jord.
Jeg mærkede en lyst til at blive klogere på mig selv – at lære mig selv bedre at kende, så jeg kunne være nærværende og den bedste udgave af mig selv i alle mine relationer.
Det førte mig tilbage på skolebænken, hvor jeg uddannede mig som både mentor og rådgiver.
Så langt om længe fandt jeg indre ro og troen på mig selv, men jeg blev også bevidst om, at mit liv var styret af begrænsninger og gamle ”programmeringer”.
Siden fulgte adskillige kurser, og i maj 2022 blev jeg certificeret Coach.
Jeg blev undervist af nogle af de bedste inden for personlig udvikling – og her blev jeg opmærksom på, når vi bliver ved med at tænke de samme tanker, får vi de samme følelser, den samme adfærd og dermed de samme resultater igen og igen.
Forudsætningen for at ændre gamle vaner og mønstre er bevidsthed. Bevidsthed om, hvad vi gør, tænker og siger – og hvad vi ønsker i stedet.
Jeg fik konkrete værktøjer til at tage kontrollen over mine tanker, følelser og handlinger tilbage. Jeg arbejdede i dybden med mit mindset – og det var medvirkende til at se nye muligheder mere klart.
Jeg blev klar over, at mit liv var mit eget ansvar – jeg var min egen lykkes smed og min lykke afhænger ikke af et andet menneske eller omstændigheder. Da jeg fik implementeret de nye værktøjer i min hverdag, fik jeg så meget mere livsglæde på alle planer i mit liv.
Jeg har lært, hvordan jeg lever det liv, jeg drømmer om. Et liv som er fyldt af taknemmelighed, ro og livsglæde.
I dag gør jeg selvkærlige ting hver dag. Når jeg lytter til min krops signaler, har jeg også overskuddet til at være noget for dem omkring mig.
Nu har jeg fundet ud af, at jeg skal inspirere og vise mennesker, hvordan de finder indre ro, troen på dem selv, og hvordan de faktisk selv kan skabe en bedre trivsel for både dem selv og deres børn, så de får et familieliv i ro og balance.
I dag:
- Elsker jeg mig selv og livet.
- Tror jeg på mig selv og lever et liv i overskud, ro og balance.
- Siger jeg fra uden at komme med dårlige undskyldninger, eller stå tilbage med dårlig samvittighed.
- Gør jeg det, der føles godt og rigtigt for mig.
Jeg har selv gået hele vejen – og jeg brænder for at hjælpe både børn, unge og voksne med at finde mere ro, mod og livsglæde i hverdagen.
Jeg underviser i evidensbaseret materiale og metoder, der igennem de sidste 60 år har hjulpet millioner af mennesker verden over.
Som sagt så har jeg selv gået vejen– og jeg vil elske at lære dig, hvordan du kan slippe det, der ikke længere gavner dig, så du kan skabe en større trivsel både for dig selv og dine børn- samt et harmonisk familieliv i ro og balance.
Kærligst Dorthe
- Certificeret Real Magic Coach – Anders Hansen / Chalotte Chanell
- Certificeret NADA ødøvere
- Unleash your women power – Chalotte Chanell
- Unleash your personal flow – Chalotte Chanell
- Certificeret Spirituel Rådgiver/Mentor – Dortea Uggerhøj
- Certificeret Spirituel Healer – Dortea Uggerhøj
- Læreruddannelse – Bachelor i Specialpædagogik